Topbillede til fanebladet borger

Hvor mange inkluderer vi?

Drenge kigger gennem vindue
I Furesø Kommune bliver 10-15 børn hvert år sendt direkte fra daginstitution til et specialtilbud. De begynder slet ikke i en almindelig folkeskole. Samtidig bliver i gennemsnit 2-3 elever fra hver af kommunens syv folkeskoler flyttet til et specialtilbud i løbet af et skoleår.

Det lyder måske ikke af så mange. Men for hvert enkelt barn er der tale om, at han/hun slet ikke får mulighed for at begynde i den lokale skole sammen med de andre fra børnehaven, eller at han/hun undervejs må forlade kammeraterne og de kendte omgivelser.

I alt går ca. 300 elever i Furesø Kommune i et specialtilbud.

Fra og med skoleåret 2011/2012 henter vi cirka ti børn hjem fra specialtilbud og indskriver dem i vores folkeskoler. Børnene bliver sluset ind i klasserne i et tæt samarbejde med forældre, lærere, pædagoger og fagfolk.

Der følger penge og ressourcer med børnene, så skolen lokalt kan etablere de rammer og den støtte, som den enkelte elev har brug for. Det kan fx være en støttelærer, fysiske tiltag og hjælp til at skabe et meget tæt skole-hjemsamarbejde.

Sidst opdateret 18. juni 2014

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse
E-mail: dagtilbudogskole@furesoe.dk

Find Center for Dagtilbud og Skole på Krak

 

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.