Topbillede til fanebladet borger

Ofte stillede spørgsmål til forslaget til den nye affaldssortering for tæt/lav- og etageboliger

Foto - Beholdere - Nærfoto
Her er en række af de ofte stillide spørgsmål der er til forslaget den nye affaldssortering for tæt/lav- og etageboliger. Siden bliver opdateret løbende med nye spørgsmål og svar.

Ofte stillede spørgsmål

Forslaget til den nye ordning for affaldssortering for tæt/lav- og etageboliger kan give anledning til en masse spørgsmål. Derfor har kommunen udarbejdet en liste med de mest almindelige spørgsmål. Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du sende en mail til bme@furesoe.dk med dit spørgsmål. Vi opdaterer løbende liste med nye spørgsmål/svar, når de kommer.

Forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald.

Baggrund

 
Hvem skal sortere affald? Villaerne sorterer allerede. Det nye er, at alle kommunens række-, dobbelt og kædehuse, samt lejligheder også skal til at sortere papir, glas, plast, metal, restaffald og madaffald. Alle husstandene får de nødvendige beholdere af kommunen. Vi håber, at alle kommunens borgere vil være med til at sortere deres affald. Glipper sorteringen der hjemme af en eller anden grund, skal alt det affald, som ikke er sorteret i restaffald.
Hvorfor skal vi sortere?

Genanvendelsen af affald er godt for både miljø, ressourcer og klima. Der udledes betydeligt mindre CO2 ved at lave nyt jern af gamle konservesdåser, end der udledes, når der bruges nyt jern fra minerne rundt om i verdenen. Affaldssortering handler om at se tingene i et større perspektiv. Det handler om bæredygtighed og om at bevare og genanvende de ressourcer, vi har i stedet for at producere nye.

Borgerne i kommunen genanvender i dag 38 procent af husholdningsaffaldet. Det giver kommunen nogle udfordringer, både fordi kommunens og den nationale målsætning siger, at kommunerne skal genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet inden 2022.

Den meget omtalte Earth Overshoot Day er dagen på året, hvor produktionen af jordens samlede forbrug har udledt mere CO2 end træerne, havet og kloden i øvrigt kan nå at optage på det år. For hele jorden var denne dato 1. august 2018. I Danmark nåede vi den skelsættende dato allerede 28. marts. Det danske ressourceforbrug bidrager altså med betydeligt mere CO2, end jorden kan nå at optage på et år. Affaldssortering er en simpel og effektiv måde at nedsætte vores ressourceforbrug.

Hvad skal vi sortere?

Det foreslås, at der skal sorteres i 6 fraktioner: mad- og restaffald, papir, plast, metal, glas. Du kan læse mere om, hvordan du sorterer i sorteringsguiden.

Sorteringsguide for Furesø Kommune.pdf

Skal vi også have tre beholdere på vores grund som villaerne har? Vi har ikke plads. Hver enkelt grundejerforening kan i fællesskab vælge mellem beholdere til affald på egen grund, eller om der skal være fælles beholdere til affald på et centralt sted (p-plads, der hvor alle går forbi). Det er også muligt at kombinere beholdere på egen grund med fælles beholdere. Ofte ses det at rækkehuse vælger en beholder til mad-/restaffald ved boligen og fælles beholdere til de resterende fraktioner. I skal være opmærksomme på at, det skal være den samme løsning for hele boligforeningen. Af økonomisk og kapacitetsmæssige hensyn er der dog grænser for, hvor mange af beholdere I kan få (se mere under punktet ”Hvilke beholdere kan vi vælge mellem” og “Kan man få nedgravede beholdere?”).
Skal det også være obligatorisk for villaerne at sortere nu? Det blev i sin tid besluttet, at ordningen for villaerne skulle være frivillig. Det er der ikke ændret ved. 
Hvad er optisk sortering? Optisk sortering er en indsamlingsmetode, hvor borgeren får udleveret poser i forskellige farver til forskellige fraktioner. Herefter lægges alle de farvede poser i samme container. Herefter bliver alle poserne indsamlet og sorteret på et centralt anlæg.
Bruger kommunen optisk sortering? Kommunen har ikke mulighed for at tilbyde denne løsning, da der ikke findes et anlæg til sortering af de farvede poser i Vestforbrændings regi eller i Danmark i øvrigt. Udviklingen af nye affaldsløsninger sker i Vestforbrænding, som har ressourcer til at udvikle nye løsninger, fordi Vestforbrænding er ejet af og repræsenterer 19 kommuner i Nordsjælland og Storkøbenhavn. Kommunen opfordrer løbende Vestforbrænding til at være mere og reelt undersøgende på mulighederne for fremtidige alternative sorterings-, indsamlings og genanvendelsesmuligheder.
Hvad kommer den nye affaldsordning til at koste mig? I dag betaler alle hustande et grundgebyr, som dækker udgifterne til ordningen. Grundgebyret er på 1.839 kr. og dækker udgifterne til administration, genbrugsstationen, storskraldsordenen mv. Den del af gebyret som bruges til denne ordning er på 344 kr./husstand. Det betyder, at den nye sorteringsordning ikke kommer til at koste jer ekstra, hvis I holder jer inden for det udbud af beholdere kommunen tilbyder (se i øvrigt “Hvilke beholdere kan vi vælge mellem?” nedenfor). Kommunen afholder altså udgifterne til indkøb, almindelig vedligeholdelse samt tømningen og behandling af affaldet.

Tidsplan

 
Hvornår kan vi komme i gang? Ordningen bliver først besluttet endeligt i december 2018. Herefter vil kommunen løbende henvende sig til boligforeningerne og påbegynde samarbejdet. Når vi kommer længere med planlægningen, vil kommunen løbende lægge en overordnet tidsplan på hjemmesiden, hvor I kan se, hvornår turen kommer til jeres boligforening. Hvis I meget gerne vil i gang hurtigt, kan I henvende jer til kommunens afdeling for Natur og Miljø, så starter vi med jeres boligforening. Så snart I har modtaget beholderne, kan ordningen træde i kraft for jer.

Beholdere

 
Hvilke beholdere kan vi vælge imellem?

Beholdere på 240 liter. 2-hjulede med et eller to rum. Hvis beholderen er opdelt i to rum, indeholder èn beholder enten mad-/restaffald, papir/plast eller metal/glas. Bruges oftest, hvor den enkelte husstand er alene om at bruge beholderen.

Beholdere på 660 liter. 4-hjulede beholdere med et eller to rum. Hvis beholderen er opdelt i to rum, er de opdelt på samme vis som 240 liters beholderen med mad-/restaffald, papir/plast eller metal/glas i èn beholder. Beholderen bruges oftest i mindre boligforeninger eller i større boligforeninger, hvor der er et ønske om, at beholderen skal stå så tæt på husstandene som muligt. Beholderne er meget fleksible i forhold til placering og kapacitet, fordi det er let at få en beholder mere eller mindre.

Nedgravede containere på 5.000 liter med et eller to rum. Hvis beholderen er opdelt i to rum, er de opdelt på samme vis som 240 og 660 liters beholderen; mad-/restaffald, papir/plast og metal/glas. Bruges oftest i større boligforeninger, hvor pladsen er trang eller, hvis der er et ønske om, at affaldsindsamlingen skal være så pæn som muligt. Beholderne betragtes som de pæneste, men er også de mindst fleksible af alle beholderne, fordi de skal graves ned. Ulempen ved brugen af beholderne er, at beboerne skal gå langt for at komme af med deres affald. Det skyldes, at der er mange husstande der deler et beholdersæt. Se mere under punktet “Kan man få nedgravede beholdere”.

Kuber på 1.000 eller 2.000 liter. Beholderne indeholder altid kun èn fraktion og som oftest kun papir, glas, plast eller metal. De er ikke meget egnede til mad-/restaffald, fordi de er svære at rengøre, men de kan anvendes. Beholderne benyttes både i mindre og større boligforeninger, hvor opsamlingen står på fællesområder, som skal se lidt pænere ud. De benyttes også, hvor der er et ønske om, at beholderne skal stå tættere på folks huse end de nedgravede løsninger. De er dyrere og mindre fleksible end 660 liters beholderne, men mere fleksible end de nedgravede løsninger.

Har I selv en beholder i tankerne, kan den måske bruges, men den skal godkendes af kommunen først, så vi kan sikre, at skraldemanden kan tømme dem.

Det er også muligt at lave en løsning, som er en kombination af alle de ovenstående beholdere.

Vi vil gerne bruge vores affaldsskakt til affaldssortering, kan vi det? Det er muligt at lade en affaldsskakt, som er i brug, indgå i sorteringsløsningen. Kommunen skal dog godkende brugen af den, og hvilken type affald, i ønsker den kan bruges til.
Hvem betaler og vedligeholder beholderne? Det er kommunen, der indkøber og vedligeholder beholderne. Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.
Hvem betaler for et skur eller for at grave beholdere ned? Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde mv. i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.
Kan man få nedgravede beholdere? Det er muligt at få nedgravede beholdere. Kommunen betaler selve beholderne, og boligforeningen skal selv afholde udgifter til etableringen af en standplads, hvilket omfatter udgifterne til den betonkerne, der skal graves ned, gravearbejde og etableringen af lys, indhegning, belægning omkring mv. Kommunen betaler for beholdere for hver 40 husstande, der bruger et beholdersæt. Et beholdersæt består af 4 beholder med følgende indhold, madaffald, og restaffald i hver deres beholder samt papir/plast i en beholder og glas/metal i en beholder. Vil I have flere beholdere så eksempelvis 30 husstande deler et beholdersæt, kan I selv betale for ekstra beholdere og lade kommunen overtage vedligeholdelsen af beholderen. Der skal udarbejdes en særskilt aftale før dette kan lade sig gøre.
Hvad kan kommunen tilbyde af hjælp? Kommunen tilbyder den hjælp der er brug for til at finde den bedste løsning for jeres boligforening. Vestforbrænding deltager også i denne vejledning. Kommunen tilbyder eksempelvis at facilitere en workshop på et møde for at finde de bedste placeringer og beholdertyper hos jer, eller hjælpe med at lave et økonomisk overslag baseret på standard udgifter.
Hvem bestemmer, hvilken vi skal have af løsning? Boligforeningen vælger selv beholdere og placering i samarbejde med kommunen. Kommunen skal dog endeligt godkende løsningen for at sikre, at kapaciteten er god nok, adgangsveje for renovatøren opfylder kravene, afstanden til husstandene ikke er for stor, løsningen passer ind i tømningsordningen mv.
Hvad hvis vi ikke kan blive enige om, hvilken løsning vi vil have? Vi håber meget, at det ikke kommer dertil, men i sidste ende beslutter kommunalbestyrelsen, hvilken ordning et boligområde skal have.
Kan vi selv købe flere beholdere? Ja, men se under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”
Hvor mange beholdere kan vi få? I kan få de beholdere, I har brug for, men der er naturligvis en øvre grænse for, hvor mange beholdere man kan få. Se i øvrigt under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”.
Vi har ikke plads til flere beholdere, hvad skal jeg gøre? Kommunen kan hjælpe med at finde en løsning, hvis man f.eks. ikke har plads til beholderne i en indkørsel. Det er også muligt, at lave en fælles løsning med en naboboligforening, hvis det giver mening. Løsningen skal, ligesom alle andre løsninger, godkendes af kommunen, inden den kan etableres.
Hvor kan vi stille vores beholdere? I udgangspunktet skal beholderne være placeret på egen grund eller på boligforeningens grund. Derudover anbefales det, at der ikke er over 70 m. for dem, der bor længst væk til en fælles løsning, og gerne kortere. I enkelte tilfælde kan det ikke lade sig gøre at overholde de 70 m. I disse tilfælde bør beholderne blive placeret der, hvor beboerne går forbi, når de bevæger sig til og fra indkøb, arbejde, fritidsaktiviteter, p-plads mv. Hvis I selv vil lege med placeringen, er det en god ide at printe et luftfoto ud over jeres boligforening med angivelse af en målepind, så I let kan se, hvor langt der er til den fælles affaldsløsning.

Kan vi dele en fælles affalds-ø med naboforeningen?  
Ja det kan I. I kan både dele alle affaldsfraktionerne eller kun eksempelvis papir, glas, plast og metal. I det sidste eksempel vil I selv have en beholder til mad- og restaffald tæt på den enkelte husstand og have fælles beholdere til de øvrige fraktioner. Dette er nok mest aktuelt ved række- og kædehuse.


Sidst opdateret 19. november 2018

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til Vestforbrænding via dette link.

www.vestfor.dk