Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)
Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har en rådgivende funktion og er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen.
Rådet består af op til 14 medlemmer, der udpeges af Byrådet efter indstilling fra de organisationer og myndigheder der er repræsenteret i rådet.
Rådets hovedopgaver er:
• sparringspartner i forhold til jobcentrets beskæftigelsesplan
• høringsberettiget i forhold til den kommunale beskæftigelsesindsats
• opfølgning på jobcentrets resultater
• dialogpart i forhold til den regionale og statslige beskæftigelsesindsats
Det Lokale Beskæftigelsesråd afholder årligt fire ordinære møder samt eventuelle ekstraordinære møder.
Rådet modtager tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Formålet med tilskuddet er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse.
Det er et krav, at LBR's initiativer ligger inden for de overordnede rammer af jobcentrets beskæftigelsesplan.
Sekretariat
Forvaltningen for Beskæftigelse og Erhvervsudvikling og Jobcenter Furesø varetager sekretariatsbetjening af rådet.
Sidst opdateret 24. juli 2010